Pilates Reformer Instruktøruddannelse
Bliv certificeret pilates reformer instruktør hos REN LYKKE reformer
Uddannelsen strækker sig over 30 timers undervisning fordelt på seks lørdage à fem timer. Der er mødepligt alle dage, og mellem undervisningsgangene skal du afsætte ca. 1-2 timer til forberedelse.
Uddannelsen inviterer dig til at fordybe dig i både bevægelse og formidling. Du vil arbejde med korrektion og sikring af korrekt udførrelse, opbygning af programmer og tilpasning til niveau, samtidig med at du udvikler din evne til at guide og støtte andre. Læringen sker gennem praksis, reflektion og gentagelse - og gennem din egen krops erfaring.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med reformertræning eller pilates, men det er ikke et krav.
Ved tilmelding til uddannelsen modtager du 10 klip, som frit kan benyttes i vores studie. Vi anbefaler, at du allerede inden uddannelsens start har deltaget i dine første timer på reformer-maskinen, så du er godt forberedt til forløbet.
Efter gennemført og bestået uddannelse modtager du et eksamensbevis som dokumentation for din gennemførte uddannelse.
Der er 10 ledige pladser på uddannelsen.
Tidspunkt:
Lørdag d. 21. marts kl. 12-17
Lørdag d. 28. marts kl. 12-17
Lørdag d. 12. april kl. 12-17
Lørdag d. 18. april kl. 12-17
Lørdag d. 25. april kl. 12-17
Lørdag d. 2. maj kl. 12-17
Pris: 8.000 kr. og kan betales i 2 rater
Ansøgningsfrist: 22/2
Svar på ansøgning: 23/2
Ansøgningsformular
Interesseret i vores reformer pilates instruktøruddannelse? Ansøg her!